mandag den 10. april 2023

Mariana Enriquez - Ting vi mistede i ilden

 


For snart en del tid siden nævnte bloggen Superkultur at der skulle være en Lovecraftiansk novelle i bogen Ting vi mistede i ilden af Mariana Enriquez. Jeg har nu endeligt fået læst bogen og jeg må give dem ret i at novellen “Nede i det sorte vand” har tydelige Lovecraft referencer, samtidig med at den er helt sin egen. Den omhandler et slumkvarter i Argentina hvor et par korrupte betjente smider et par unge mænd ned i en forurenede flod. Liget af den ene dukker snart op, men den anden forbliver forsvundet og formodet død. Dette dog kun til han en dag selv stiger op af vandet.

Jeg fandt bogen på eReolen, men tænker jeg skal have opsporet en papirudgave også, så den kan komme til at stå i samlingen.