søndag den 20. april 2025

Necronomicon i Skandinavien

 

Necronomicon i Skandinavien
Red. Rickard Berghorn
Aleph Bokeförlag, 2025, 260 sider

For et godt stykke tide siden blev jeg kontaktet af svenskeren Rickard Berghorn der gerne ville lave en antologi med tekster om den forbudte bog Necronomicon i Skandinavien. Jeg gik straks i tænkeboksen men måtte sande at de ideer jeg havde ikke havde nok på sig til at der kunne laves en ordentligt tekst ud fra dem. Heldigvis så var der andre der ikke gav op på ideen, og fra Danmark endte det med bidrag fra Rasmus Wichmann og Erwin Neutzsky-Wulff.

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har fået læst hele bogen endnu men Wichmanns bidrag kastede jeg mig straks over da jeg havde haft skrevet sammen med ham imens han skrev sit bidrag og jeg var derfor specielt interesseret i dette.

”Fragtment av den arabiske Dödsboken i dansk historiografi…” er skrevet som et bidrag til en videnskabeligt tidsskrift, og er rigt opbygget med referencer og henvisninger til andre værker. Der er henvisninger til historiske personer som Ole Worm og Tycho Brahe  og historiske begivenheder og ægte dokumenter og bøger som Lis Jacobsens Danmarks Runeindskrifter. Dette er så krydret med henvisninger til fiktive personer som Hugo Rumpfstadt, byen Gillsby og også Malkøbing Museum fra forskellige danske forfatteres værker. Denne sammenfletning har han mestret i en grad så det er et større detektivarbejde at fange hvor alle referencerne hører hjemme, hvilket gør læsningen mere interesant.

Jeg må få øvet mit svenske noget mere og få læst resten af bogen også.

Tidligere er bogen Necronomicon i Sverige udkommet, og der arbejdes nu på et muligt bind tre med titlen Necronomicon i Norden.

Bogen kan bestilles på forlagets hjemmeside:

https://alephbok.com/necronomicon-i-skandinavie/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar