tirsdag den 27. december 2016

Erindringer om Dr. Samuel Johnson

A Reminisence of Dr. Samuel Johnson
Erindringer om Dr. Samuel Johnson (HN Publishing 2016)(e-udgivelse)

Denne historie skal nok læses som en humoristisk kommentar på Lovecraft selv og den kritik han fik af sin skrivestil. Den er hverken blandt de bedste eller mest interessante af hans værker, men det gør det næsten blot mere prisværdigt at den her bliver oversat. Andre ville nok have sprunget denne over, men det at forlaget vælger at oversætte og udgive denne viser at de har tænkt sig at udgive hele striben af Lovecrafts udgivne noveller, og det skal de bestemt have ros for. Historien selv er dog næppe interessant for andre end Lovecraft fans.


Forlagets facebook side:

fredag den 23. december 2016

The Festival / Højtiden

Jeg har nu igennem længere tid arbejdet på en oversættelse af Lovecraft novellen "The Festival", som jeg har givet den danske title "Højtiden". Planen var egentligt at den skulle bruges i næste nummer af fanzinet Nyarlathotep, men da dette nummer stadig har lange udsigter, og da det er en novelle der finder sted ved juletid, syntes jeg det er meget passende at lægge den op her på hjemmesiden her lige op til jul.

Læs novellen her: Højtiden


tirsdag den 8. november 2016

Farven fra det ydre rum


Hvidovre Amatørscene køre for tiden en opsætning af Lovecrafts ”The Colour from out of space” instrueret af Tobias Nilsson. Han har ladet sig inspirerer af The H.P Lovecraft Historical Societys radiodrama udgave af novellen, som han har lagt til grund for sin adaption af Lovecrafts historie til teaterscenen.

Det var med noget spænding jeg satte mig ind i teatret, for novellen er meget stemningsmættet, og er bestemt en af mine favorit Lovecraft noveller. Det er en historie om en familie på hvis gård der falder en meteorit ned; en meteorit som bringer en forbandelse med sig, som får alt til at gå i forfald. Det mystiske beskrives i novellen som ubeskrivelig farver, noget som jeg var spændt på hvordan de ville løse. Det vidste sig at den sparsomme scenografi, som teatret havde stillet op, virkede rigtigt godt til at skildre historien, for som med meget andet i Lovecrafts historier, så handler det mere om antyde, end i direkte at vise den kosmiske horror der breder sig. Ved at bruge ganske få virkemidler så trådte historien godt frem, og blev behandlet på en måde der yder oplægget den fornødne respekt.

Man kan selvfølgelig godt mærke at det er amatør skuespillere, men generelt klare de det virkeligt godt, og specielt de bærende roller laver en glimrende præstation, som gør at man ikke tænker over at det er et lille amatør teater man sidder i.

Der er kun ganske få forestillinger, men jeg vil bestemt anbefale folk med interesse for Lovecraft at sikre sig at de får set denne forestilling inden den tages af plakaten igen

torsdag den 13. oktober 2016

Den låste dør


I ugebladet Hjemmet nr. 47/2001 var krimi novellen "Den låste dør" af Søren Køhler. Grunden til at den bør nævnes her er at bogen Necronomicon indgår i novellen. 
Hele novellen kan læses på forfatterens hjemmeside

mandag den 19. september 2016

Chulhu Mythos foredrag på Nekropolis


Kort efter det blev slået op at der i den okkulte bogcaffe Nekropolis i Valby ville blive holdt et foredrag om Lovcraft og Cthulhu Mythos var billetterne solgt. Foredraget blev så sat op endnu en dag, så de der gerne vil høre Henrik Harksen, og som ikke fik billetter til den første forestilling fik changen. Denne er nu også udsolgt

30 September (udsolgt)
https://www.facebook.com/events/312977985714727/

1 Oktober  (udsolgt)
https://www.facebook.com/events/882038825274456/

søndag den 18. september 2016

HPLHS i Fantask

Tekst fra Fantasks hjemmeside: "Den 24/9-2016 kl. 16-17 kommer "Witchhouse Rocks" folkene tilbage til Danmark og sætter endnu engang et musikshow op i butikken! Denne dag lukker vi først efter musik eventet."

fredag den 16. september 2016

Hvidovre Amatørscene


Tobias Nilsson  dramatiserer og iscenesætter her til efteråret Lovecraft historien "Farven fra det ydre rum" på Hvidovre Amatørscene. Jeg er spændt på at se hvordan han har valgt at fortolke fortællingen.
Der er kun ganske få forestillinger, så det gælder om at følge med på deres hjemmeside eller facebook side for at se mere om hvornår man kan se forestillingen

http://www.hvasnet.dk/www/?page_id=354

https://www.facebook.com/hvidovreamatoerscene/?hc_ref=SEARCH&fref=nf

onsdag den 31. august 2016

Voxmartis

I et indelukke på en af de nederste hylder, bag en masse bogkasser, dukkede der et ældre fanzine op som jeg aldrig havde hørt om før. Dette zine indeholdt en oversættelse af ”The Nameless City”, en oversættelse som jeg ikke var stødt på før.

Jeg kontaktede redaktøren og fik lov til at lægge zinet op her på siden så alle kan få glæde af det.

Download: Voxmartis nr.1

tirsdag den 12. juli 2016

Dagon

Novellen ”Dagon” er skrevet af Lovecraft inden han havde fået etableret sine mytologi noveller. På mange punkter er det en tidlig udgave til novellen ”Call of Cthulhu” i sin handling.

Under første verdenskrig strander en sømand på havet i en redningsbåd, efter hans skib er blevet angrebet af den tyske flåde. Båden ender på et kæmpe stykke hævet havbund, hvor han finder beviser for at der findes væsner i havets dyb som er så afskyelige, at han ikke kan hold eud at leve videre med denne viden.

Novellen er en klassisk Lovecraft novelle, hvor en person har fået en viden der har drevet ham ud i sindssyge, og han sidder nu på det sidste og nedfælder sin viden.

Lovecraft er svær at oversætte, men jeg syntes faktisk at denne oversættelse fanger novellens stemning godt. Den vil være et glimrende sted at starte for de der ønsker at stifte bekendtskab med Lovecraft.

Novellen kan findes i nummer 1 af fanzinet ”Nyarlathotep”, som kan downloades her fra siden, men den er nu også tilgængelig som eudgivelse fra forlaget HN Publishing, og kan bl.a.købes på saxo.com

lørdag den 2. april 2016

Le Deraisonateur - Sort Snak


Med påsken netop overstået, så er årets udgave af Fastaval også overstået. Det er ed at være mange år siden jeg har været deltager på Fastaval, men der var en periode på 10 år hvor jeg var der hvert år. Det år jeg vil lave et kort tilbageblik på her er året 2000.

Fastavalavisen hed dette år Le Deraisonateur - Sort Snak. I dette blev der trykt en følgeton, hvor historien hver dag blev skrevet i en ny rollespils verden. I blad nummer 5 var turen kommet til Call of Cthulhu. Dette afsnit blev skrevet i samarbejde imellem mig selv og min medsammensvorne halvanden liter Cola Thomas Knudsen.

Selvom år 2000 er ved at være længe siden, så findes Fastaval avisen fra dette år stadig på nettet, og kan læses på nedenstående adresse:

http://www.rpgarkiv.dk/xkapist.alexandria.dk/fastavis/fastavis01.htm


tirsdag den 15. marts 2016

Nye e-bøger

Det at Lovecrafts historier er i public domain, sammenholdt med e-bogs formatet har gjort det lettere og billigere at udgive bøger, så ser vi flere og flere danske Lovecraft e-bøger.

Graven

Dette er en novelle udgivelse af en oversættelse af novellen "The Tomb". Forlaget bag hedder HN Publishing, og ifølge efterordet i e-bogen så har de tænkt sig at udgive Lovecrafts samlede værker.
Man kan følge projektet på deres facebook side eller deres hjemmeside.





Udvalgte Lovecraft Fortællinger

Denne samling består af 9 oversættelser, hvoraf de fleste allerede har været udgivet på dansk før. Jeg har endnu ikke fået læst denne bog, og skal derfor ikke kunne sige hvordan oversættelserne er i forhold til de allerede udgivne udgaver
Indhold:

  • Bag Søvnens Vægge
  • Celephaïs
  • Nyarlathotep
  • Hunden
  • Necronomicons Historie
  • Pickmans Model
  • Drømmene i Heksens Hus
  • Noter om at skrive mærkelige fortællinger
  • Mørkets Hjemsøger

lørdag den 5. marts 2016

archive.org

Den amerikanske side archive.org har gang i et stører projekt med at scanne gamle pulp magaziner og gøre dem tilgængelige på hjemmesiden.

Der er en række Weird Tales, heriblandt også nogle med Lovecraft bidrag. Der er også titler som Amazing  Stories og Lovecraft Studies tilgængelige, og der kommer konstant nyt indhold på siden. Søgeværktøjet er desværre ikke særligt godt i deres pulp samling, så man må browse sig igennem, men så er der meget guld at finde.

https://archive.org/details/pulpmagazinearchive



torsdag den 3. marts 2016

Metroxpress 1.marts 2016

Den 1. marts 2016 var der en kort anmeldelse af det nye Call of Cthulhu computerspil i avisen Metroxpress



Læs hele avisen her: http://www.e-pages.dk/metroxpressdk/3873/html5/1/

tirsdag den 1. marts 2016

Flasch - En blog om science fiction

Flemming Rasch har på sin blog Flasch skrevet en artikel om Lovecraft og science fiction, som tænkte jeg lige ville linke til:
http://flasch.dk/?p=936

søndag den 28. februar 2016

Gandhi

P3 radioprogrammet Gandhi har et kort segment hvor lyttere kan skrive ind med emner de gerne vil vide mere om. Der var en eller flere lyttere der havde skrevet at de gerne ville høre noget om Cthulhu, et emne de tog op den 2 februar 2016. Via Han Due interviewet og min hjemmeside fandt de frem til mig. Det blev et kort lille fjollet indslag som jeg ikke ved om nogen blev klogere af, men om ikke andet så fik jeg dem til at spille Metallica ”The thing that should not be” i den bedste sendetid

Udsendelsen kan findes på programmets podcast, og interviewet med mig er ca. 30 minutter inde i udsendelsen:
http://www.dr.dk/mu/MediaRedirector/WithFileExtension/gandhi-2016-02-24.mp3?highestBitrate=True&podcastDownload=True

lørdag den 13. februar 2016

Han Duo podcast


Pododcasten Han Duo udsender ca. hver fjortende dag en ny udsendelse om genre film, Tv-serier og computerspil. Igennem de 40 programmer de har lavet ind til nu har de flere gange henvist til Lovecraft, hvilket har gjort at de nu syntes det var på tide at lave en Lovecraft special.

Elias Eliot, som er den ene af de to i Han Duo, er en af arrangørerne af filmfestivallen Blodig Weekend. På festivallen i 2015 havde jeg en stand på collectors market, og vi faldt i snak om Lovecraft. Han spurgte i den sammenhæng om jeg ville medvirke i deres podcast.

Podcasten er nu udkommet, og jeg har en ca. 30 minutters talestrøm, om hvorfor jeg er så begejstret for Lovecraft. En af de ting jeg bl.a. får nævnt er at det er utroligt svært at fortælle med få ord hvad det er der gør Lovecraft så god, så godt at jeg fik lov til at knytte mange ord til emnet.

Ud over interviewet med mig, så er der også interviews med komiker Mads L. Brynnum, der har skrevet Mythos ABC, og instruktør Brian Yuzna. Udsendelsen afsluttes med en oplæsning af 'The Statement of Randolph Carter' indlæst af Ian Burns .

Podcasten kan høres på itunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/han-duo-special-h.p.-lovecraft/id872060406?i=362798949&l=da&mt=2

Man kan læse mere om den på deres facebookside: https://www.facebook.com/handuoPodcast/

Følgende beskrivelse er knyttet til udsendelsen i itunes:

Han Duo Special: H.P. Lovecraft
Udgivet12. feb. 2016

Velkommen til denne special, hvor vi ser nærmere på forfatteren H.P. Lovecraft, der har fået stor indflydelse på mange af de film, serier og spil vi konsumerer. Og det på trods af at han døde i 1937. Vi interviewer Thomas Winther, der har oversat flere af forfatterens noveller til dansk, stand up komiker Mads Brynnum, der har lavet en børne ABC baseret på Lovecraft, samt den amerikanske filminstruktør og producer Brian Yuzna, der står bag mange Lovecraft filmatiseringer. Sidst - men ikke mindst, har vi væres første originale Han Duo produktion, i form af Lovecrafts novelle "The Statement of Randolph Carter"
00:00:00: Intro
00:08:40: Thomas Winther interview
00:37:00: Mads Brynnum og Mythos ABC
00:47:00: Brian Yuzna interview
01:17:25:'The Statement of Randolph Carter'
01:36:30: Afslutning Rigtig god fornøjelse! Elias & Jacob
'The Statement of Randolph Carter' er indlæst af Ian Burns, og har lyddesign af Anders Due-Boje. Musikken er "This House" af Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License

lørdag den 6. februar 2016

Stemmen fra ådalen

For mange har rollespillet Call of Cthulhu været det første møde med Lovecraft. Skulle man dog ikke kende til dette rollespilssystem, så har Morten Greis lagt indlægget ”Et blik på rollespillet Call of Cthulhu” op på sin blog, som giver et kort indblik i systemet https://mgreis.wordpress.com/2016/01/15/et-blik-paa-rollespillet-call-of-cthulhu/

Bloggen er en blog om rollespil, og der er en del indlæg som er tagget med Call of Cthulhu. En oversigt kan ses her: https://mgreis.wordpress.com/category/rollespil/adventure-game/basic-roleplaying/call-of-cthulhu/