torsdag den 26. februar 2015

M.R. James "Number 13"

En tråd på Facebook om M. R. James novellen "Number 13" fik mig til at finde lidt tekst fra en artikel jeg skrev for snart længe siden. Da det nu var fundet frem, så ville jeg også lige lægge teksten op her, sammen med et link til en gammel artikel fra Aarhus Stiftstiden om emnet

"Historien ”Nummer 13” (Number 13) finder sted i Danmark. Mange ho­teller har ikke noget værelse 13, hvilket også gælder det hvor historien finder sted. Beboeren i nr. 14 hører støj fra værelset ved siden af, som er nr. 12. Den samme støj er dog blevet hørt i nr. 12, og også her lyder det som om, det kommer fra naboværelset. Måske findes nr. 13 alligevel. Historien finder sted i Viborg, hvor der på M.R. James tid fandtes hotellet Preislers Hotel (et hotel der også nævnes i novellen), hvor man netop havde undladt at have et værelse nr.13 (Aarhus Stiftstidende 11. oktober 1959)."


mandag den 2. februar 2015

Books at Brown

Jeg blev for et par måneder siden kontaktet af amerikaneren John H. Stanley som har gang i et projekt med at opspore Lovecraft oversættelser, som han så efterfølgende donerer til universitets biblioteket på Brown University. Da jeg længe har købt brugte Lovecraft bøger når jeg er faldet over dem i antikvariater og på bogudsalg, så endte jeg med at kunne sende ham 10 bøger som kunne indgå i samlingen. I december donerede han så i alt 124 titler på en række forskellige sprog til biblioteket, og det er nu bare at vente på at de bliver katalogiseret i deres base: Lovecraft Collection at Brown University.

I mellemtiden har jeg sat jagten ind på ekstra eksemplarer af de danske bøger der endnu mangler i samlingen. Hvis du ligger inde med en af nedenstående bøger som du kunne være interesseret i at sælge så kontakt mig endeligt:

  • Grufulde Mørke (hplmythos.dk, 2012)
  • Lyden af vanvid (hplmythos.dk, 2010)
  • Fra skyggerne (hplmythos.dk, 2007)
  • Klassiske makabre historier (Sesam, 1991)
  • Nete Schmidt - A taste of horror! (Forlaget Systime, 1993)
  • Bathos no. 27 (Lovecraft issue)

Tilføjelse 26-Feb-2015. Så blev "Frygtens herre" også skaffet til samlingen. Tak til Klaus Aarsleff for at finde og sende et eksemplar til mig

Tilføjelse 09-Jul-2015. Endnu en stak bøger er nu sendt til Brown Biblioteket:

  • Ved Vandviddets bjerge  - Doneret af Jette Holst
  • The Fate of Theodor Wormwood - Doneret af Tom Kristensen
  • Donald Wandrei - Stenstøtternes Gåde
  • Masser af spøgelser
  • Rædslen fra Dunwich (Zoom 2011)
  • Netgeneration og Nørdkultur - Af Lars Konzack og Ian Dall. Doneret af Lars Konzack
  • The Colour Out of Space - A visually orientated reissue by Anne Sarah
Tilføjelse 17-Sep-2015
Det er nu muligt at se en oversigt over de bøger John H. Stanley har doneret til biblioteket.