Det gådefulde Voynich-manuskript er en af virkelige bøger som Lovecraft fra tid til anden har refererert til. Det er et manuskript som det aldrig er lykkedes nogen at tyde og oversætte. Skulle man selv have fået lyst til at prøve, så er det nu lagt på archive.org
fredag den 25. maj 2018
fredag den 18. maj 2018
Call of Cthulhu rpg scenaier på Eternal Library
Michael C. LaBossiere har haft skrevet forskelige ting til rollespillet Call of Cthulhu. Han har nu lagt 48 scenarier ud til gratis download på følgende hjemmeside:
http://eternallibrary.drmcl. com/cthulhu/
http://eternallibrary.drmcl.
fredag den 11. maj 2018
Henrik Sandbeck Harksen - Ind i mørket
Ind i mørket
Novellesamling af Henrik
Sandbeck Harksen
H. Harksen Productions,
2017, 160 sider
Henrik Harksen har
efterhånden drevet sit forlag H. Harksen Productions i 10 år, og selvom han
selv havde en novelle med i den første samling han udgav, så er det først nu
han udgiver en samling kun bestående af hans egne noveller. Samlingen
indeholder syv noveller hvoraf de to har været trykt før i andre udgivelser,
heraf er den ene en revideret udgave af den føromtalte første novelle han selv
udgav af sine egne. Den novelle var et forsøg på at skrive en pastiche på
Lovecrafts Cthulhu Mythos univers. Flere af novellerne i samlingen er udspring
af eksperimenter og forsøg. Den første novelle i bogen “Hr. Clegors blodbank”,
er resultat af en udfordring fra en anden forfatter der sendte Harksen en
enkelt sætning, som så skulle udbygges til en novelle. Det kom der en
fortælling om en mand der efter et besøg i en helt særlig blodbank oplever en
rus der gør at han er nødt til at tage tilbage dertil, og herefter er fanget i
et misbrug.
“#twitterhorror”, var et
eksperiment hvor Harksen fortalte en historie via en række tweets over et par
dage. For dem der missede det dengang så er den her bragt i samlet udgave.
Samlingens sidste bidrag
er mere et formeksperiment, som fint afslutter bogen, på trods af sin specielle
form.
Der er dog også noveller
der er mere traditionelle horrornoveller. Men fælles for de fleste er at de er
blodige, samtidig med at de fortæller nogle interessante horrorhistorier.
Bogen afsluttes af et
fint lille kapitel hvori Harksen sætter et par ord på hvert af bidragene i
bogen. Det bør altid roses når en forfatter bringer et efterskrift som dette,
da det for læsere som mig giver en ekstra dimension på læseoplevelsen.
Denne anmeldelse er fra Himmelskibet nr. 54
Etiketter:
H. Harksen Productions
fredag den 4. maj 2018
Mads L. Brynnum – Skyggen over Mundstrup
Skyggen over Mundstrup
Roman af Mads L. Brynnum
Calibat, 2017, 210 sider
Roman af Mads L. Brynnum
Calibat, 2017, 210 sider
Mads L. Brynnum udgav i 2015 rimbogen Mythos ABC, hvori han havde flettet væsener fra H.P. Lovecrafts Cthulhu-mythos ind i børnerim og havde fået Tom Kristensen til at illustrere den. Bogen var en børnebog og var således ikke direkte inspireret af Lovecrafts digte, men blot inspireret af de skabninger der indgik i hans mytologi.
Mads begiver sig nu igen ud i en bog hvor inspirationen er hentet hos Lovecraft, men hvor han ikke forsøger at ramme Lovecrafts skrivestil, men bringer inspirationen ind i sin egen skrivestil.
I Skyggen over Mundstrup følger vi forfatteren Mathias, som er inde i en krise. Hans kæreste er gået fra ham, og han kan ikke rigtigt få gang i at skrive sin næste bog, hvilket er et problem, da han allerede har været godt i gang med at bruge det forskud han har fået fra forlaget. Han har dog arvet et gammelt hus fra en afdød onkel. Huset ligger dog i provinsen i byen Mundstrup som Mathias aldrig har hørt om før. Han ender dog med at tage ud for at bo i huset for at komme væk fra det hele, og måske finde inspiration til bogen.
Det han kommer ud til, er et lille fiskersamfund, og han bliver egentligt taget vel imod, men borgmesteren er lidt loren ved at Mathias’ bog skal have Mundstrup som ramme, for han vil helst ikke at folk skal få et dårligt indtryk af byen.
Jeg afslører næppe noget som folk ikke selv havde gættet, ved at sige at byen har en hemmelighed og at Mathias nok skulle have taget det som et hint om at blive væk, allerede da onklens advokat fortæller at onklen egentligt ville have ændret sit testamente så Mathias ikke arvede huset. Der er dog også positive ting i byen, da byens historie med djævletilbedelse og heksejagt giver en god ramme for hans næste krimi. Og så er der jo byens bibliotekar som han hurtigt får et godt øje til, også selvom hun også virker til at have hemmeligheder.
Skyggen over Mundstrup er en underholdende bog, og jeg tænker at unge læsere vil kunne finde passager i den uhyggelige. Bogen kan læses som en hyldest til Lovecraft sat i Udkantsdanmark, et Udkantsdanmark hvor man har sin egen form for provinsidyl. Bogen skal, som med enhver bog, læses på sin egen præmis, som en underholdende fortælling om et mystisk lille samfund, hvor man sammen med hovedpersonen afdækker hemmelighederne.
Forlaget Calibat har sponseret anmeldereksemplaret
Denne anmeldelse er fra Himmelskibet nr. 53
Abonner på:
Opslag (Atom)