tirsdag den 8. september 2015

Hinsides søvnen

Lingo Publishing er et lille forlag der har slået sig op på at tilgængeliggøre klassiske eventyr og gys i form af e-novelle udgivelser. De er nu ude med deres tredje Lovecraft udgivelse, hvilket er en oversættelse af ”Beyond the Wall of Sleep”. På dansk er den blevet til ”Hinsides søvnen”.

Joe Slater var indlagt på en institution for sindssyge kriminelle, hvor han til sidst døde i sin sindssyge. Det er til dels hans historie som vi for fortalt af den læge der undersøgte ham. Lægen syntes der er noget ved Slater der tyder på at der kan ske at være noget sandt over de mareridts som Slater fortæller. Lægen kobler Slater til en maskine som sætter de to i mental forbindelse med hinanden, og herigennem kommer lægen i kontakte med en intelligens der har besat og nu lever inde i Slater. Dette møde har dog også konsekvenser for lægen. Den nat som Slater dør, sker der noget på stjernehimmelen, som også indikerer at der er noget større på spil her ind blot en sindssyg mands vildelser.

Det er første gang denne novelle er blevet gjort tilgængeligt på dansk, og det i en ganske glimrende oversættelse. Selvom denne novelle ikke normalt regnes blandt de bedste af Lovecrafts, så er det bestemt stadig en god novelle, og bestemt de 14 kr. værd som den koster, men den kan også læses på Mofibo.

2 kommentarer:

  1. Hvor kan jeg købe lovecraft bøger... Har altid hørt om ham men aldrig læst det... Men efter jeg har hørt den podcast med Han Duo... Så er jeg helt solgt.
    Skal man købe den online eller kan man få bogen fysisk, hvilket jeg altid foretrækker

    SvarSlet
  2. "Farven fra rummet" kan købes via Science Fiction Cirklens hjemmeside, men boghandlere burde også kunne få den hjem
    http://sciencefiction.dk/udgivelser/boger/farven-fra-rummet-ny-udgave.html

    SvarSlet