Da der for et års tid siden var meget debat omkring Daniel
José Older forsøg på at få udskiftet World Fantasy Award-statuetten fra en
Lovecraft buste til en af kvindelige forfatter Octavia Butler, valgte jeg ikke
at blande mig i debatten. Debatten var allerede godt i gang inden jeg opdagede
den, og da den kort bredte sig på danske facebooksider efter at information
havde trykt den kronik der havde startet det hele, var debatten allerede kørt
godt i ring.
I kronikken skriver Older om den fremstilling af racer der
ofte er set i fantasy, hvor det oftest er hvide der er heltene. Kronikken går
dog over i at blive et angreb på Lovecrafts person og hans skrivestil.
Jeg betragtede
debatten som værende useriøs, og Olders kronik som værende en vred persons rand,
da den hurtigt mister sit fokus på at belyse en ofte benyttet fremstilling af
racer, og går over til at være et vredesudbrud mod Lovecraft.
Dette er langt fra første gang at der har været meget ophedede debatter i fandommen (vi har også lige set puppy-gate). Jeg syntes det er mere interessant at følge disse debatter fra sidelinien, end at blande mig i den. I en sådan debat skal man passe på med hvad man får skrevet, da der er folk der sidder og venter på at misforstå, og dermed puste mere til debatten.
En anden grund til at jeg ikke blandede mig, var at der var mange der allerede havde skrevet det samme som jeg ville have skrevet. Bl.a. skrev Mogens Skaaning Høegsberg en god leder om emnet på Planetpulp.dk.
Grunden til at jeg så alligevel lige skriver et par ord nu,
er at det nu er blevet besluttet at udskifte statuetten, så det ikke længere er
Lovecraft busten (den nye skulptur er ikke offentliggjort). Det er helt fint
med mig at den bliver udskiftet, da det faktisk var en grim buste man havde
brugt, og det har hele tiden undret mig at man havde valgt at bruge den.
Samtidig har jeg egentligt også syntes at Lovecraft var et forkert valg til en World
Fantasy Award-statuette, for jeg betragter ham ikke som en klassisk fantasyforfatter.
Jeg tror nu egentligt også at han selv ville have undsagt sig at skulle pryde
denne præmie. Det der ærgre mig er at det er på baggrund af en debat der
allerede fra starten var kørt af sporet at det skete. Jeg syntes det er en skam
når det lykkedes folk at presse deres holdning igennem ved at råbe højt og
mangle saglighed. Jeg kan sagtens følge Older i at der har været en tendes til
at fremstille et bestemt syn på racer i klassisk fantasy, men hvorfor Lovecraft
skulle korsfæstes i dette korstog kan jeg ikke forstå. Det er ikke fordi jeg vil ignorerer at Lovecraft havde nogle
mindre heldige holdninger, men det var ikke noget som jeg ser som værende en
del af hans forfatterskab, eller noget der på nogen måde er et emne i hans
historier. Det ville have klædt Older og debatten, at koncentrerer sig om emnet
og ikke om manden.
Læs mere:
http://www.theguardian.com/books/2015/nov/09/world-fantasy-award-drops-hp-lovecraft-as-prize-image
Læs mere:
http://www.theguardian.com/books/2015/nov/09/world-fantasy-award-drops-hp-lovecraft-as-prize-image
Fuldstændig E9 - men jeg har en lumsk mistanke om, at den er endnu værre. Older er jo ikke helt bleg i løden, og det skyldes næppe alene solbadning. Og eftersom racisme ikke udelukkende er et træk hos "hvide" fjolser, men kommer i mange kulører, så er måske det vi i virkeligheden er vidner til. Ligesom - var det Spike Lee? - der udtalte, i forbindelse med Django Unchained, at kun "sorte" havde adkomst til at bruge udtrykket "nigger". Tanken om "tilbageerobring" af nedsættende udtryk, syns jeg er helt fint - bøsserne har gjort det med succes. Men hvis man laver sproglige restriktioner ifht hudfarve, så er man ikke bare på vej over i den racistiske grøft; man står i pløre til knæene.
SvarSletNu var Octavia Butler en glimrende forfatter, men her kommer hendes køn og hudfarve ind som et gefundenes fressen for Older. Og så har hun en anden "heldig" egenskab, der for Older passer som en boksehandske til et blåt øje: hun er død og kan ikke argumentere mod hans (mis)brug.
Så den debat Older påstår, han åbner, bliver bare et rigtigt dårligt alibi, for at hælde nogle fuldstændigt ligegyldige betragtninger i hovedet på os. Så den egentlige - og måske væsentlige - debat blev heller ikke taget denne gang.